Om os

Vores vision er at skabe helhed, balance og ro i din hverdag gennem kropsterapi.

Helhed og balance mellem krop og sind

Helhed og balance mellem krop og sind er nøglen til et sundt og harmonisk liv. Når sindet ikke er rask, påvirker det kroppen – og omvendt.

Kropsterapi kan hjælpe med at genskabe kontakten mellem krop og sind, og dermed kontakten til dig selv. Jeg har speciale i behandling af udfordringer som bl.a. angst, stress, depression, traumer, sorg, ADHD, migræne. Men kropsterapi er for alle, og kan hjælpe med mange udfordringer. Selv hvis du er rask, kan kropsterapi skabe mere flow og energi i din krop, og give dig mere livsenergi og balance i hverdagen.

Hos KBH Kropsterapi er du i trygge hænder. Har du spørgsmål til mig, er du mere end velkommen til at kontakte mig.

Referencer, udtalelser og anbefalinger

Som brandmand sker det indimellem, at kroppen bliver overbelastet og til tider skadet. Det er især blevet tydeligt for mig, at kroppen bliver betragtet som en helhed, hvor krop og psyke hænger sammen.

Jeg oplever det ikke som traditionel behandling af symptomer, behandlingen er langt mere dybdegående. Udover at få genopbygget og styrket den fysiske del, er min psykiske robusthed også blevet styrket.

Alt i alt er jeg blevet bedre til at løse og samtidig passe på mig selv i stressede og fysisk krævende opgaver.

– Gert Lindhardt

Brandmand

Min søn Theo på 8 år har gennem en periode fået behandlinger hos Rikke. Theo er en sensitiv dreng der let bliver overstimuleret og har nogle gange svært ved at overskue hverdagen med

– Julie Kasandra Jürs
Projektleder

Ud over at Rikke er utrolig rar og behagelig, har jeg på kort tid, følt store fremskridt i både krop og sind. Rikke har skabt et trygt og fortroligt rum, så man føler sig i gode hænder.

Jeg kom med en del udfordringer og en meget spændt krop fyldt af spændinger fordelt over mange steder på kroppen. Jeg går altid hjem med en afslappet krop samt et hoved med mindre bekymringer.

– Jennie Ambus

Selvstændig

I efteråret 2020 blev jeg ramt af en stor sorg, da jeg mistede min mor efter længerevarende kræftsygdom. Sorgen bevirkede, at mit mentale overskud forsvandt Samtidig oplevede jeg fysiske spændinger i kroppen, særligt i nakke- og skulderegionen som dagligt gav mig hovedpine.

– Hannah Lee Thorsen

Sygeplejerske

Min historie

Min inspiration i livet, samt valg jeg har truffet, er gennemgående kommet fra rejser og nysgerrighed på mennesker, der er anderledes end jeg selv. Dette har bragt mig gennem hele Asien ad flere omgange. Når jeg ikke har rejst, er meget af min tid blevet brugt på at arbejde. Arbejdstiden dengang var på institutioner eller i projekter med mennesker med forskellige vanskeligheder. Dette lige fra skizofreni, familieterapi, ADHD, misbrugere til mennesker med hjerneskade, sclerose, hjemløshed, angst eller autisme.

Mit egentlige arbejdsliv efter en tur på CBS og studier med kinesisk og international økonomi og handel førte mig til erhvervslivet, som daglig leder i modebranchen. Inden finanskrisen var dette et liv med masser af oplevelser, rejser, sjove og inspirerende mennesker omkring mig. En verden med hurtige og mange møder med nye spændende kunder, leverandører og samarbejdspartnere – et job der gav mig anerkendelse.

Samtidig levede jeg et liv i en verden, hvor man pr. definition altid er bagud. Jeg blev gradvist mere og mere træt samtidig med, at humøret langsomt dalede. Til sidst så træt, at min krop sagde fra og ikke ville mere, både fysisk og psykisk. Det sidste jeg havde lyst til, var at skifte branche, at skulle væk fra alt det velkendte og det jeg var god til. Samtidig var jeg bevidst om, at jeg ikke havde noget valg. Jeg var virkelig bange. Bange for ikke at slå til. Bange for at miste folk omkring mig.

Mit møde med kropsterapi

Tankemylder, gråd, frustration, angst og en masse opfordringer og uvurderlig støtte fra gamle kolleger, familie og venner fik mig til at tage pædagoguddannelsen. Dengang med argumentet at få papirer på det jeg kunne og havde haft hænderne i siden jeg fyldte 18.

Min rejse fortsatte i arbejdet inden for psykiatrien, med kognitiv adfærdsterapi som værktøj, indtil jeg tilfældigt stødte på en gammel bekendt, der var i gang med en kropsterapeutisk uddannelse og manglede en “prøvekanin”. Jeg havde aldrig nogensinde hørt om kropsterapi. I min opvækst med en far som pilot og en mor, der er sygeplejerske, var jeg aldrig blevet præsenteret for de mere alternative områder. På trods af det, var jeg nysgerrig og mødte spændt op til en behandling.

WOW, hvad er det her? Det prikker og summer… Hvad sker der med min krop? Jeg anede ikke, at jeg havde så ondt her. Trykker han mon hårdt? Den her fornemmelse har jeg aldrig prøvet før. Jeg var helt rundt på gulvet, og anede hverken op eller ned.

Da jeg var kommet mig lidt ovenpå behandlingen, tænkte jeg: “Det her må jeg bare lære”. Efterfulgt af 2 års undervisning, øvelse, frustration, undren og famlen endte rejsen. Denne gang ikke i Asien, men som Manuvision kropsterapeut.

Min rejse fortsætter…

Ligesom dengang i modebranchen har jeg fortsat et liv med mange oplevelser og fyldt med anerkendelse. I dag er det bare på en helt anden måde. Mine møder med spændende og inspirerende mennesker foregår i dag under behandlinger, på kurser indenfor bl.a. mikrobiologi, krop og sind, naturmedicin, sygdomslære, anatomi og psykologi. Den eneste forskel er, at jeg ikke bliver udkørt og træt, fordi jeg har lært at forstå min krops signaler og lytte til dem.

Jeg er glad, forventningsfuld og vil bare lære mere inden for det fag, jeg elsker og respekterer dybt. For nyligt er jeg færdigudannet indenfor “chok og traumeterapi” med mig selv som det vigtigste værktøj. Et værktøj i en bedre udgave af sig selv.

“Din krop har meget at fortælle dig. Den følger dig hele livet. Bliv bevidst om hvad den siger”

Dette er præcis, hvad jeg kan bidrage med at oversætte – ikke ved hjælp af hovedet, udenadslære og grammatik som førhen. I kropsterapien er det mine hænder, min intuition samt mange års menneskemøder, der hjælper med at oversætte, så min klient på briksen bliver klædt godt på til deres egen personlige rejse i at forstå, hvad deres kloge krop fortæller.

– Rikke Worsøe Magnussen

Tag det næste skridt mod en tilværelse i balance

Kropsterapi er en effektiv metode til at fremme velvære, helbred og genskabe forbindelsen mellem krop og sind. Ved at arbejde med kroppens signaler og frigøre spændinger og blokeringer, kan kropsterapi hjælpe med en lang række udfordringer.

Start rejsen i dag. Book din første session hos KBH Kropsterapi. Ring til mig eller udfyld formularen, så vender jeg tilbage til dig hurtigst muligt.

Skriv til os